Department of Scandinavian Languages

Månadens forskare: Jonathan Adams

JonathanSom universitetsstuderende i England læste jeg nordisk sproghistorie og oldislandsk, men det, der efterhånden begyndte at tiltrække mig mest, var den ofte oversete gren af de gamle nordiske sprog, nemlig østnordisk (gammeldansk og fornsvensk). Her lå en masse stof og skreg efter opmærksomhed.

Jeg kom især til at interessere mig for middelalderlige ”grænsetekster” skrevet på blandede sprog, f.eks. dansk blandet med latin, eller norsk og dansk blandet med svensk. Hertil har jeg haft gavn af at anvende statistiske metoder til at undersøge sådanne teksters udformning og målgrupper. Lingvistiske emner inden for birgittinske skrifter, prædikener, opbyggelseslitteratur og (moderne) færøsk udgjorde i lang tid kernen i mine undersøgelser.

Imidlertid er en af de store fordele ved at være forsker friheden til selv at definere indholdet i ens arbejde, og for nylig har jeg udvidet min forskning fra det rent sproglige til det mere kultur- og religionshistoriske. Nu arbejder jeg med fremstillingen af muslimer og jøder i danske og svenske tekster fra middelalderen. Et emne, der ikke er helt uaktuelt i vores verden i dag. Det er både, hvordan sprog er blevet brugt til at definere (og dæmonisere) de ”andre”, og samspillet mellem litteratur og kunst (fx prædikentekster og kalkmalerier), som interesserer mig. Det viser sig, at der blev brugt et meget specifikt ordforråd for at tale om muslimer og jøder, et sprog, der kunne udløse en række ideer, konnotationer og følelsesmæssige reaktioner om de mennesker, det beskriver. På den måde kan man se en del paralleller mellem middelalderens barske polemik og avisernes højtråbende overskrifter i dag.

Jonathan Adams