Institutionen för nordiska språk

Danska

dansk brevlådaDansk er officielt sprog i kongeriget Danmark, som består af Danmark, Færøerne og Grønland. I kongeriget Danmark bor ca. 5,3 millioner indbyggere, hvoraf 5,2 millioner bor i Danmark.

På Færøerne og i Grønland er dansk sidestillet med færøsk/grønlandsk i offentlig kommunikation, og dansk er et obligatorisk fag i skolen. Da Island har hørt til kongeriget Danmark 1380-1944 er dansk også et obligatorisk fag i skolen på Island. Syd for den dansk-tyske grænse anvender det danske mindretal på ca. 50.000 personer dansk som første- eller andetsprog, og der findes danske skoler, dansk gymnasium og en dansk avis.

Dansk kan beskrives som et sydskandinavisk sprog i modsætning til de to nordskandinaviske nabosprog, norsk og svensk. Af de nordiske sprog er dansk det sprog der har udviklet sig mest. Forskellene mellem dansk og de nordskandinaviske sprog skyldes en række lydudviklinger som fandt sted i dansk i middelalderen. Disse lydudviklinger fremtræder som systematiske forskelle mellem dansk og svensk i skrift, f.eks. dansk smage, kage - svensk smaka, kaka. Lydudviklingerne er imidlertid gået endnu længere i udtalen, og dette medfører at der er stor forskel på dansk skrift og dansk udtale. Det er også dette der er grunden til at dansk talesprog kan være svært at forstå for nordmænd og svenskere, mens det er rimeligt let at læse en dansk tekst.

Portal til det danske sprog www.sproget.dk

Danske ordbøger www.ordnet.dk

Undervisning i dansk

Et grundkursus i dansk indgår sammen med norsk som delkursus i kurset Nordiska språk A (1. semester) og i Svenska  2 (2. semester) i Ämneslärarprogrammet. Her deler dansk og norsk på 7,5 högskolepoäng.

Man kan også læse dansk på de fristående kurser Danska 1, (7,5 hp), og fortsættelseskurserne Danska 2 (7,5 hp) og Praktisk danska (7,5 hp).

Undervisningen i dansk har nabosprogsperspektiv. Dette betyder at undervisningssproget er dansk, og på kurserne lægges hovedvægten på at se ligheder og forskelle mellem dansk og svensk, samt at træne læse- og høreforståelse. På kurset Praktisk danska arbejder vi dog også med mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i dansk.

At forstå dansk

Kan man virkelig lære at forstå dansk?

Ja, det kan man virkelig, og det er tilmed ganske let. Der findes danske lektorer på svenske universiteter, og efter et kursus i dansk på 12 timer synes de fleste studerende at både skrevet og talt dansk er rimeligt let at forstå!

De nordiske sprog svensk, norsk og dansk er så nært beslægtede at man næsten kan betegne dem som forskellige nordiske dialekter. At sprogene er nært beslægtede kan man blandt andet se på at en meget stor del af ordene i de nordiske sprog simpelthen er de samme, det er de gamle nordiske arveord, som f.eks. mand, barn, hus, gård. Grammatikken er også næsten den samme.

I Norden har vi da også det princip at vi skal kunne klare os sprogligt ved at tale vores eget sprog, i hvert fald i de tre nordiske lande Norge, Sverige og Danmark. Vi har tradition for at tale om nabosprog, i stedet for fremmedsprog. Det er heller ikke "politisk korrekt" at tage engelsk til hjælp ved internordisk kontakt, det opfattes ofte som pinligt.

Den nordiske sprogkonvention sikrer tilmed at vi har retten til at bruge vores nordiske modersmål ved kontakt med myndigheder i et andet nordisk land.

Men hvorfor al denne snak om nordiske nabosprog og nordisk sprogkonvention i dag hvor vi ved at alle kan engelsk? Giver det overhovedet mening at tale om nordiske nabosprog i forbindelse med dansk, som beviseligt opfattes som meget svært at forstå af mange svenskere? Er det hele ikke bare en gang romantisk pladder? Ja, det kan man jo overveje, men indtil videre forsøger man at udnytte den faktor at de nordiske sprog er så nært beslægtede at man ved en meget lille anstrengelse faktisk kan kommunikere med hinanden ved at tale sit modersmål.

Nordiske nabosprog

Undervisning i nordiske nabosprog

For at opretholde den nordiske nabosprogforståelse er der tradition for at børn og unge skal stifte bekendtskab med de andre nordiske sprog i skolen og i gymnasiet. Man læser måske en tekst fra hvert sprogområde, eller måske har man mailkontakt med en skoleklasse i et nordisk naboland. Og for at kunne varetage dette i undervisningen må både folkeskolelærere og gymnasielærere som underviser i modersmålet have et vist kendskab til de andre nordiske sprog. Dette får de i forbindelse med deres uddannelse, hvor de her i Sverige typisk gennemgår et kursus i norsk og dansk. Desuden kan der være forelæsninger om de øvrige nordisk sprog, islandsk og færøsk, og de ikke-nordiske sprog der tales i Norden, finsk, samisk og grønlandsk.

Nordiske lektorer

Mange universiteter i Norden har nordiske lektorer til at varetage undervisningen i de nordiske nabosprog. I Sverige er det lige nu kun ved Uppsala universitet at der findes både en dansk, en norsk og en islandsk lektor. Det er disse lektorer der underviser de kommende svensklærere i f.eks. dansk og norsk.

At dansk er svært at forstå for mange svensktalende er bevist i mange undersøgelser. Derfor er det vigtigste arbejde for den danske lektor at give de kommende lærere en nøgle til det danske sprog, for uden at have forståelse for det kommer man ikke langt. For den norske lektor er opgaven lidt anderledes, for norsk er meget lettere at forstå for svenskere end dansk, men til gengæld er den norske sprogsituation unik i verden.

Mer om dansk

vestjyllandHvorfor er dansk så anderledes?

Når man kigger på et kort over Norden, ser man at dansk ligger i udkanten af det nordiske sprogområde, det ligger langt mod syd, og det er landfast med det europæiske kontinent. Dette kan faktisk være forklaringen på at dansk er så svært at forstå. Det danske sprog befinder sig geografisk  i periferien af det nordiske sprogområde – og rent sprogligt befinder det sig også i periferien fordi det er det nordiske sprog der har forandret sig mest.

Både dansk, svensk og norsk har mange låneord fra tysk, men dansk har nok lidt flere, og dette gør at det danske ordforråd er lidt anderledes end det svenske. Eksempler på tyske lån i dansk som ikke findes i svensk og norsk er begynde ’börja’,  bange ’rädd’ og smuk ’vacker’. Til gengæld har svensk en del franske låneord som dansk og norsk ikke har, for eksempel trottoar ’fortov’.

En anden forskel er at man i dansk staver mange ord anderledes end i de andre nordiske sprog, f.eks. er den tryksvage endelsesvokal altid –e i dansk, mens den ofte er –a eller andre vokaler i de andre nordiske sprog, f.eks. komme ’komma’. Det er også ofte sådan, at når svensk har et p, t, eller k efter en vokal, så har man i dansk udviklet et b, d, eller g efter vokal, se f.eks. ord som købe ’köpa’, gade ’gata’, kage ’kaka’. Dette er nogle helt systematiske forskelle som er opstået i middelalderen, da dansk begyndte at udvikle sig bort fra de andre nordiske sprog.

Grunden til at dette skete i dansk regner man med var at dansk lå så langt fra det nordiske kerneområde, og at indbyggerne i det danske område havde meget kontakt med andre sprog.

Forklaringen på de mange forskelle mellem dansk og svensk stavning ligger altså i sproghistorien.

Den "grötiga" danske udtale

Endelig så er den danske udtale jo nok så berygtet i Norden. Mange synes at dansk lyder som havregrød i kog eller som en halssygdom! Så galt er det dog ikke i virkeligheden, men udtalen er helt klart det største problem, og det er måske på grund af den danske grødede udtale, at man nogen gange er nødt til at tage engelsk til hjælp ved internordisk kommunikation. Dette skyldes blandt andet at der er så stor forskel på udtale og skrift i dansk, at svensk- og norsktalende kan have svært ved identificere de ord de hører udfra deres eget sprog.

Grunden til dette er at det danske sprog er fortsat med at udvikle sig efter middelalderen, men at skriften ikke er fulgt med. Vi staver altså som vi talte i middelalderen, men nu taler vi helt anderledes! For eksempel udtales købe ’köwe’, gade ’gäðð’, og kage ’kääö’, og det kan man jo ikke se i skriften!

12 timer er nok

Heldigvis så oplever de fleste studerende faktisk at de efter et kursus på 12 timer ikke mere synes dansk er et svært sprog, hverken at læse eller at høre! Så mere skal der altså ikke til, så nært beslægtede er sprogene trods alt også idag. Derfor giver det stadig mening at tale om nordiske nabosprog, og dansk er et af dem!

Af Lise Horneman Hansen, Uppsala Universitet