Danska

Danska 1 Ges både som campuskurs och distanskurs, vt/ht (ej läsåret 2014/15)

Danska 2 Endast som valfri kurs på C-nivå (läskurs)

Kultur- och samhällsliv i Danmark ht (ej ht 2014)

Dansk litteratur vt (ej vt 2015)

Praktisk danska ht/vt (ej läsåret 2014/15)
 

Kan man virkelig lære at forstå dansk?

Ja, det kan man virkelig, og det er tilmed ganske let. Der findes danske lektorer på svenske universiteter, og efter et kursus i dansk på 16 timer synes de fleste studerende at både skrevet og talt dansk er rimeligt let at forstå!

Af Lise Horneman Hansen, Uppsala Universitet


De nordiske sprog svensk, norsk og dansk er så nært beslægtede at man næsten kan betegne dem som forskellige nordiske dialekter. At sprogene er nært beslægtede kan man blandt andet se på at en meget stor del af ordene i de nordiske sprog simpelthen er de samme, det er de gamle nordiske arveord, som f.eks. mand, barn, hus, gård.

I Norden har vi da også det princip at vi skal kunne klare os sprogligt ved at tale vores eget sprog, i hvert fald i de tre nordiske lande Norge, Sverige og Danmark. Vi har tradition for at tale om nabosprog, i stedet for fremmedsprog. Det er heller ikke "politisk korrekt" at tage engelsk til hjælp ved internordisk kontakt, det opfattes ofte som pinligt.

Den nordiske sprogkonvention sikrer tilmed at vi har retten til at bruge vores nordiske modersmål ved kontakt med myndigheder i et andet nordisk land.

Men hvorfor al denne snak om nordiske nabosprog og nordisk sprogkonvention i dag hvor vi ved at alle kan engelsk? Giver det overhovedet mening at tale om nordiske nabosprog i forbindelse med dansk, som beviseligt opfattes som meget svært at forstå af mange svenskere? Er det hele ikke bare en gang romantisk pladder? Ja, det kan man jo overveje, men indtil videre forsøger man at udnytte den faktor at de nordiske sprog er så nært beslægtede at man ved en meget lille anstrengelse faktisk kan kommunikere med hinanden ved at tale sit modersmål.

Undervisning i nordiske nabosprog

For at opretholde den nordiske nabosprogforståelse er der tradition for at børn og unge skal stifte bekendtskab med de andre nordiske sprog i skolen og i gymnasiet. Man læser måske en tekst fra hvert sprogområde, eller har måske brevkontakt med en skoleklasse i et nordisk naboland. Og for at kunne formidle de andre nordiske sprog i deres undervisning skal både folkeskolelærere og gymnasielærere som underviser i modersmålet have et vist kendskab til de andre nordiske sprog. Dette får de i forbindelse med deres uddannelse, hvor de her i Sverige typisk gennemgår et kursus i norsk og dansk, som regnes for de vigtigste nordiske sprog. Desuden er der forelæsninger om de øvrige nordisk sprog, islandsk og færøsk, og de ikke-nordiske sprog der tales i Norden, finsk og samisk.

Nordiske lektorer

Næsten alle universiteter i Norden har ansat såkaldte nordiske lektorer til at varetage undervisningen i de nordiske nabosprog. Ved de fleste svenske universiter har man altså en dansk, en norsk og en islansk lektor. Det er disse lektorer der underviser de kommende svensklærere i f.eks. dansk og norsk.

Som lektor i dansk har man til opgave at formidle dansk sprog og kultur så de kommende folkeskole- og gymnasielærere får et fundament de kan bruge i deres egen formidling. At dansk er svært at forstå for mange svenskere er bevist i mange undersøgelser. Derfor er det vigtigste arbejde for den danske lektor at give de kommende lærere en nøgle til det danske sprog, for uden at have forståelse for det kommer man ikke langt. For den norske lektor er opgaven lidt anderledes, for norsk er meget lettere at forstå for svenskere end dansk. Så den norske lektor kan også arbejde med andre emner end sproglige, f.eks. litteratur og historie.

Hvorfor er dansk så anderledes?

Når man kigger på et kort over Norden, ser man at dansk ligger i udkanten af det nordiske sprogområde, det ligger langt mod syd, og det er landfast med det europæiske kontinent. Dette er faktisk forklaringen på at dansk er så svært at forstå.

Vi har mange ord i dansk som vi har lånt fra tysk, ord som ikke kendes i de andre nordiske sprog. Det er ord som føle ’känna’og begynde ’börja’. Derfor er det vigtigt at arbejde med gloser og oversættelser på danskkurserne.

Vi staver også mange ord anderledes end i de andre nordiske sprog, f.eks. er den tryksvage endelsesvokal altid –e i dansk, mens den ofte er –a i svensk og norsk, f.eks. komme ’komma’. Det er også ofte sådan, at når svensk har et p, t, eller k efter en vokal, så har dansk et b, d, eller g efter vokal, se f.eks. ord som købe ’köpa’, gade ’gata’, kage ’kaka’. Dette er nogle helt systematiske forskelle som er opstået i middelalderen, da dansk begyndte at udvikle sig bort fra de andre nordiske sprog.

Grunden til at dette skete i dansk regner man med var at dansk lå så langt fra det nordiske kerneområde, og at danskerne havde meget kontakt med både englændere og tyskere.

Forklaringen på de mange forskelle mellem dansk og svensk stavning ligger altså i sproghistorien.

Den "grötiga" danske udtale

Endelig så er den danske udtale jo nok så berygtet i Norden. Mange synes at dansk lyder som summetonen i telefonen eller som havregrød i kog! Så galt er det dog ikke i virkeligheden, men udtalen er helt klart det største problem, og det er måske på grund af den danske grødede udtale, at man nogen gange er nødt til at tage engelsk til hjælp ved internordisk kommunikation. Dette skyldes blandt andet at der er så stor forskel på udtale og skrift i dansk, at svenskere og nordmænd kan have svært ved identificere de ord de hører udfra deres eget modersmål.

Grunden til dette er at det danske sprog er fortsat med at udvikle sig efter middelalderen, men at skriften ikke er fulgt med. Vi staver altså som vi talte i middelalderen, men nu taler vi helt anderledes! For eksempel udtales købe’köwe’, gade ’gäðð’, og kage ’kääö’, og det kan man jo ikke se!

16 timer er nok

Men heldigvis så oplever de fleste studerende faktisk at de efter et kursus på 16 timer ikke mere synes dansk er et svært sprog, hverken at læse eller at høre! Så mere skal der altså ikke til, så nært beslægtede er sprogene trods alt også idag. Derfor giver det stadig mening at tale om nordiske nabosprog, og dansk som et nordisk nabosprog!