Månadens forskare: Lise Horneman Hansen
Det der interesserer mig mest forskningsmæsstigt er nok talesprogsvariation, sprogforandring og nabosprogsforståelse.
Jeg synes det spændende at sproget er så levende og hele tiden udvikles af dem der bruger det. Og jeg synes det er fantastisk at vi kan tale så relativt forskelligt indenfor det skandinaviske sprogområde og alligevel forstå hinanden, både indenfor de enkelte lande og på tværs af flere landegrænser. Skandinavien er for mig at se et sammenhængende sprogområde med gradvis ændring af udtalen fra nord til syd og fra øst til vest. Ganske vist er der forskellige skriftsprog i Danmark, Norge og Sverige, men talesprogene udgør snarere glidende overgange.
Mekanismer vi bruger når vi møder sprog der er anderledes uden at være fremmede
Jeg har tidligere arbejdet med undersøgelser af dialektal variation indenfor det danske sprogområde, men nu befinder jeg mig langt fra Danmark og i min hverdag er dansk langt væk. Til gengæld hører jeg en masse svensk som jeg forsøger at forstå og jeg møder en masse svensksprogede studerende som jeg underviser i dansk, og dette har vakt min interesse for de mekanismer vi bruger når vi møder sprog der er anderledes uden at være fremmede. Hvad er svært og hvad er let – måske er det ikke altid det man tror? Og hvordan gør vi når vi forsøger at forstå sprog eller dialekter som er anderledes end vores eget sprog uden at være et fremmedsprog?
Danske og svenske studerendes vej til at forstå nabosprog
Når det gælder nabosprogsforståelse har jeg sammen med min professor Ulla Börestam undersøgt danske og svenske studerendes vej til at forstå dansk eller svensk. Vi har forsøgt at undersøge hvordan man gør når man skal forstå et nabosprog ved at indspille forsøgspersoners samtaler om en oplæst tekst på det andet sprog og bede dem om at ”tænke højt”. For det første viser det sig at der opstår en stærk dynamik i samtalerne og at man sammen kan nå meget længere i forståelsen end hver for sig. Den bedste forståelse opnås når man kombinerer den leksikale analyse og den kontekstuelle analyse i stedet for at for eksempel kun fokusere på analysen af enkeltord som man ikke forstår, eller kun fokusere på den handlingsmæssige kontekst. Hvis man kombinerer de to niveauer, ordniveau og handling, og tænker både kreativt og logisk, så kommer man langt i sin forståelse af nabosprog.